Er stress blevet den nye normal?

4 Minutter

Stress er blevet et ord, der er flyttet ind i vores hverdagssprog. Forleden dag hørte jeg min datter på sølle fem år råbe ude i fra gangen at hun var stresset. Det var hun naturligvis ikke, i alle fald ikke på den måde jeg tænker om stress.

Når vi taler om stress, taler vi om kroppens fysiske og/eller emotionelle reaktion på en situation der er udfordrende. Kortvarig stress er hjælpsomt og ufarligt. Det er med til at skærpe vores fokus og give ekstra energi til at løse en krævende opgave eller udfordring. Når du for eksempel er nervøs for en vigtig eksamen, og du finder ekstra energi til at læse hele natten inden, hjælper det at kroppen producerer stresshormoner. Problemet opstår, når stress bliver hverdag.

Hvornår er stress et problem?

Stress er en respons kroppen skaber, for at sikre overlevelse. Rent konkret vil adrenalin, kortisol og noradrenalin frigøres fra binynerne og bidrage til at skærpe din opmærksomhed, øge udholdenhed, sænke din smertetærskel og frigøre ekstra energi. Det er en meget smart funktion, som kan hjælpe os når vi virkelig har brug for det.

Når kroppen ofte presses ud i denne tilstand, vil det dog give en negativ påvirkning på kroppen. Derfor er det vigtigt, at stress ikke bliver langvarig og en naturlig del af vores hverdag.

Hvordan mærker vi forskel fra det sunde og det usunde stress?

Hvordan er det så vi kan skille mellem det stress, der hjælper os igennem krævende opgaver, og det, der er skadelig for vores krop og psyke?

Hvis stress bliver langvarig, og en gentagende del af din hverdag, og niveauerne af kortisol i kroppen bliver forhøjede, kan det give symptomer som

Højt blodtryk

Hvis stress bliver langvarig eller kronisk, kan det holde blodtrykket forhøjet over tid, hvilket stiller dig i risikozonen for alvorlige helbredsproblemer.

Vægtøgning

Vægtøgning som følge af stress kan både have en biologisk årsag, og en mere psykologisk årsag. Stress forstyrrer metabolismen. Når nedbrydningen af fedt forstyrres vil vægtøgning komme som en naturlig følge, og vi vil få en ændret fedtfordeling, ofte med større fedtansamling omkring maven.

Ud over dette, ser vi at vi ofte ændrer spisemønsteret i stressede perioder. Vi spiser hyppigere, og vælger ofte ”belønnende madvarer” som fedt- og sukkerholdig mad, som en strategi for at berolige os selv. På sigt vil dette også kunne bidrage til vægtøgning.

Nedsat immunforsvar

Forhøjede niveauer af kortisol har en negativ effekt på immunforsvaret, og gi større risiko for infektioner og sygdomsudbrud. I tillæg til selve niveauet af kortisol, vil faktorer som knapt så hensigtsmæssig ernæring og dårlig søvnkvalitet som ofte føler med i kølevandet af stress, kunne påvirke immunforsvaret negativt. 

Søvnforstyrrelser

Forstyrret søvn, både i form at problemer med indsovning, flere opvågninger og dårligere søvnkvalitet, opleves ofte i sammenhæng med stress. Kroppen kører i et overlevelsesmodus, er mere alert, og har svært ved at finde den dybe, rolige søvn.  Mange kæmper også med tankemylder om natten, som gør det besværligt at falde til ro.

Vil du læse mere om hvordan du kommer søvnforstyrrelserne til livs, kan du læse meget mere om det i denne artikel

Humørsvigninger, angst og depression

Som et resultat af det over nævnte, vil stress også kunne give sin påvirkning på ens humør, hvor mange beskriver kortere lunte, dårligere overblik og overskud, og nedsat problemløsning. Her taler vi om langvarig stresspåvirkning, i modsætning til kortvarig stress, hvor man derimod oplever skærpet koncentration og overskud. Kroppen kan dog ikke holde til at være i denne tilstand i lang tid. Mange der døjer med stress vil derfor kunne opleve angst og depression som følge af, at have været i en stresstilstand i for lang tid.

Vil du læse mere om håndtering af den usunde stres, kan du læse mere om det i denne artikel