Hvorfor er det en god idé at søge psykologhjælp online?

Når du kæmper med livet, kan det føles uoverskueligt at have overskud til at søge om hjælp. Når du mest har lyst til at trække dynen over hovedet og forsvinde, kan det føles som en stor opgave at komme ned til en klinik, sidde i et venteværelse sammen med andre med samme formål, og derefter lande i en psykologs sofa, hvor du bliver bedt om at åbne op.

For mange er denne opgave så stor og uoverskuelig, at det holder dem fra at søge den nødvendige hjælp. Sådan behøver det ikke være. Under corona-epidemien lærte vi, at meget kan løses hjemmefra over en computer med en stabil internet-forbindelse.


Hvilke fordele har online terapi?

Når du møder en psykolog online, slipper du for at forklare din chef, hvorfor du skal tidligere hjem, eller være bange for at du møder nogen, du kender i klinikkens venteværelse. Du kan ganske enkelt bede om en hjemmearbejdsdag, og i ro og fred logge dig på og have samtalen hjemme fra din egen sofa.

Ved et møde med din psykolog online er heller ingen udgifter til transport eller parkering, og samlet set vil du typisk bruge mindre tid på at afholde samtalen end, hvis du skulle indregne tid til at tage hen til klinikken. På denne måde er online terapi en mere økonomisk løsning. Din arbejdsplads skal heller ikke undvære dig mere end nødvendigt, og du kan planlægge timen efter hvordan det passer din dag, både i forhold til dit arbejde og familieliv.


Kvalificeret terapi, hjemme i din stue

Bor du i Udkantsdanmark eller med stor afstand til de større byer, kan der være langt mellem psykologerne. Online terapi giver dig mulighed til at finde en terapeut, der har specialviden om den problemstilling, du oplever, selv om I er fysisk langt fra hinanden.

Dette gælder også, hvis du er på et udlandsophold, enten på ferie eller af længere varighed, og stadig vil holde fast i terapien, når du er på rejse. Måske findes der psykologer, der hvor du er udstationeret, men at modtage terapi på sit modersmål er ofte mere komfortabelt, end at skulle have terapi på et fremmed sprog.


Har online terapi samme kvalitet som fysisk fremmøde?

Er det så den samme terapi som den du ville modtage nede i klinikken? Hvordan er kvaliteten af online terapi, sammenlignet med den du ville modtage i en fysisk psykologklinik?

Internet terapi er fuldstændig lige så god som face-to-face terapi. For nogen vil den faktisk være bedre, fordi de føler sig mere komfortable med at sidde hjemme i egen stue, og dermed har nemmere ved at kunne komme til at tale om de svære emner. Forskning har vist at der ingen forskel er på kvaliteten af den terapi, der bliver udført nede i en klinik, og den der udføres over skærm.

De eneste grupper vi ikke anbefaler face to face terapi til, er svært selvmordstruede patienter, eller patienter i aktiv psykose.

Jeg håber, du har fået mere mod på, at opsøge en psykolog online. Har du spørgsmål, som du ikke har fået besvaret i dette skriv, eller er du i tvivl om online terapi, er noget for dig, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.

Psykolog Stine Sulen

Onlineterapi
Mobil :
Adresse :
Vibeengen 9, 8541 Skødstrup
CVR :
39 76 84 37
Dansk Psykolog Forening