ISTDP – et opgør med traditionel psykoterapi
3 Minutter
Indholdsfortegnelse
Mange har været i terapi, hvor de har fået lov og plads til at øse ud, ventilere, komme af med alt de har båret på. Måske har I gået igennem hvad der er sket i dit liv, fra barndom til voksen. Terapitimerne hvor du har fået læsset af har føltes lettende, du har glædet dig til dem. Men hvad sker der næste gang du står i en svær situation? Har det hjulpet dig at få læsset af? Eller kommer du til at gøre som du plejer, blive fanget i de samme mønstre igen?
Det er netop af denne grund, jeg har valgt ISTDP som en af mine grundpilarer i mine metodiske tilgange. ISTDP – intensive short time dynamic psychotherapy – er en udfordrende, og som navnet tilsiger, intensiv terapeutisk tilgang. Det vi arbejder med her, er at få øjnene op for de mønstre, eller forsvar, du fanges af. Du behøves ikke fortælle mig alt om din barndom, men jeg spørger ind til hvor de mønstre du fanges af kommer fra, og via dette kommer vi til at trække tråder til din historie.
Intensiv terapi
I ISTDP søger vi at ligge tæt op af den emotionelle og mentale kapacitet hos klienten. Du vil derfor opleve at du bliver udfordret i at mærke efter, tune dig ind på følelsen, der den sker i rummet sammen med mig. Kommer angsten og overstrømmer dig, er vi kommet over det niveau hvor det gode arbejde sker, og kroppen går i alarmberedskab. Her findes ingen læring, så derfor vil jeg altid søge at regulere din angst sammen med dig, så vi holder os på det trin hvor du kan mærke din aktivering i kroppen, men hvor du stadig kan tænke og arbejde, uden at blive lammet af angst.
Hvem passer ISTDP for?
ISTDP har vist sig særligt effektiv i behandling af angst, depression, selvværdsproblematikker, stress og funktionelle lidelser, hvor følelserne sætter sig som smerter i kroppen.
Mange vil opleve bedring efter kort tid, netop fordi vi går ”til benet” og lægger fokus på det, der skaber problemer for dig i din hverdag. Derfor beskrives denne tilgang som en korttidsterapeutisk tilgang. Det betyder ikke at du bliver smidt ud på egne ben før du er klart til det, men nærmere at du kan forvente at opleve en forandring på kort tid.
Varig bedring
Målet er at skabe en betydelig bedring af det du udfordres af, således at du kan leve dit liv mere frit. I modsætning til terapi der lader dig læsse af, vil du derfor også opleve en mere varig bedring af dine symptomer. Forudsat at du øver dig i dine nytilegnede strategier, naturligvis.
Er du i tvivl om ISTDP er en metode som passer for dig og dine udfordringer, er du altid velkommen til at ringe til mig, så kan vi sammen tage en snak om det.