Lavt selvværd – få hjælp til at genfinde din styrke
At have lavt selvværd kan føles som at gå gennem livet med en usynlig vægt på skuldrene. Tankerne kan være kritiske, kravene til dig selv urimeligt høje, og følelsen af ikke at være “god nok” kan snige sig ind i alt fra arbejde til relationer.
I min praksis hjælper jeg mennesker med at forstå, bearbejde og styrke deres selvværd, så de kan leve et liv med mere ro, glæde og styrke.
Kontakt
Du er meget velkommen til at ringe eller sende en besked, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid.
Da jeg ofte er optaget af samtaler, kan jeg muligvis ikke besvare dit opkald med det samme. Hvis du lægger en besked, vil jeg dog vende tilbage til dig så hurtigt som muligt.
Du kan også vælge at sende en sms, men husk venligst at undgå personfølsomme oplysninger i både mail og sms af hensyn til datasikkerheden, da disse kommunikationsformer ikke er krypterede.
Mail: kontakt@psykologstinesulen.dk
Telefon: 60 15 69 35
Hvad er lavt selvværd?
Lavt selvværd handler ikke kun om at tvivle på egne evner i enkelte situationer. Det er en gennemgående oplevelse af at være mindre værd, ikke slå til eller konstant skulle bevise sit værd – ofte uden at det føles muligt.
Mennesker med lavt selvværd kan:
Nedvurdere egne styrker og succeser
Frygte kritik eller afvisning
Have svært ved at sætte grænser
Sammenligne sig selv negativt med andre
Opleve tilbagevendende selvkritiske tanker
Disse mønstre kan have rødder i tidligere oplevelser, relationer eller gentagne situationer, hvor du har følt dig utilstrækkelig.
Tegn og symptomer på lavt selvværd
Du undskylder ofte, selv når det ikke er nødvendigt
Du sætter andres behov over dine egne, og strækker dig ofte længere end du egentlig kan eller vil
Du undgår udfordringer af frygt for at fejle
Du tænker: “Jeg er ikke god nok” eller “Det er bare held, når det lykkes”
Du føler dig utilpas ved ros eller anerkendelse
Du har svært ved at tage beslutninger, fordi du tvivler på dig selv
Hvorfor får man lavt selvværd?
Lavt selvværd kan opstå af mange forskellige årsager. Det kan for eksempel være
Oplevelser i barndommer, som gentagende kritik, mobning eller manglende følelsesmæssig støtte
Uhensigtsmæssige relationer, som familierelationer, venskaber eller forhold med kontrol, manipulation eller nedgørelse
Konstante sammenligninger med andre, f.eks. via sociale medier
Perfektionisme og urealistisk høje krav til sig selv, som aldrig føles indfriet
Traumer eller livskriser, som skilsmisse, jobtab eller alvorlig sygdom
At forstå årsagerne er første skridt mod forandring – det skaber klarhed og mulighed for at bryde gamle mønstre.
Hvordan kan terapi hjælpe med lavt selvværd?
I terapien arbejder vi med at:
Identificere og udfordre negative tankemønstre
Bygge et mere realistisk og positivt selvbillede
Udvikle selvomsorg og sunde grænser
Opdage og styrke dine ressourcer
Øve dig i nye måder at handle på, der understøtter din selvfølelse
Psykolog Stine Sulen
