Terapi
Om online terapi
Min klinik er online. Online terapi og dets muligheder har optaget mig helt siden studietiden. Jeg skrev mit speciale om onlineterapi, og jeg har beskæftiget mig med onlineterapi siden 2012.
Online terapi giver dig mulighed for at tale med mig uanset hvor du måtte befinde dig, hvad enten det er i et udvekslingsophold i det store udland, i din egen stue, i sommerhuset eller i et uforstyrret mødelokale på arbejdet. Online terapi åbner således også muligheder for at tale med en psykolog, selv om det måske kan opleves svært at komme ud af døren. Her kan vi tale sammen i dine egne trygge rammer, og min erfaring er, at dette kan give den nødvendige tryghed til, at det er muligt at åbne op for temaer som føles svære.
Nyere forskning har vist, at der ingen forskel er i effekten af psykoterapi online, sammenlignet med face-to-face terapi (Damgaard-Sørensen & Finnbogadóttir, 2020) Det eneste du skal sørge for, er en stabil internetforbindelse, en computer, tablet eller telefon med webcamera, højtaler eller headset, og et uforstyrret sted du kan sidde og tale.
Jeg benytter en stabil, krypteret videoløsning, som skaber en tryg og sikker ramme rundt det terapeutiske rum.
Psykolog Stine Sulen
