Metakognitiv terapi – når tankerne fylder mere end hvad godt er

Metakognitiv terapi er en evidensbaseret terapeutisk metode, der fokuserer på din måde at tænke om dine tanker. I stedet for at behandle indholdet i tankerne, fokuserer vi i metakognitiv terapi på at ændre den måde, du opfatter og reagerer på dine tanker og bekymringer. Denne tilgang har vist sig at være særligt effektiv ved behandling af en række psykologiske udfordringer som angst, stress, depression, OCD og PTSD.

Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi bygger på teorien om, at vores problemer ofte skyldes metakognitive overbevisninger – altså hvordan vi tænker om vores tanker. Mange oplever en automatisk “bekymringscyklus” eller en strøm af negative tanker, som kan føles ukontrollerbare og som virker vedligeholdende på psykiske lidelser. I den metakognitiv terapi arbejder vi med at ændre disse mønstre ved at hjælpe dig med at blive mere bevidst om dine tankemønstre og udvikle strategier til at håndtere dem.

Det kan være at tankerne føles automatiske, som om de lever sit eget liv. Men når du er bevidst dine mønstre, har du muligheden for at påvirke hvilke tanker du vælger at dykke ind i, og hvilke du vælger at lade passere. Det lyder nemt, hvilket det også er, i teorien. Det kræver øvelse at lære, men ligesom med fysisk træning vil du opleve resultater af din indsats. På samme måde vil det også føles nemmere og nemmere, jo mere du øver dig.

Anvendelse på gængse psykologiske udfordringer

Angst

Metakognitiv terapi kan hjælpe med at reducere overdrevent bekymring og forhindre, at bekymringer bliver en fast del af din dagligdag. Du bliver guidet i at observere, hvordan du forholder dig til dine tanker, og lære teknikker til at lade være med at gå ind i unødvendige bekymringer.

Stress

Ved stress kan metakognitiv terapi bidrage til at identificere og ændre de metakognitive overbevisninger, der holder stressen i live. Ofte handler det om måden man håndterer problemer og udfordringer på, hvilket kan skabe mere ro og følelse af kontrol.

Depression

Metakognitiv terapi mod depression arbejder med at bryde ned de negative tankemønstre og selvforstærkende cirkler, der bidrager til at vedligeholde depression. Ved at genkende og ændre metakognitive strategier kan du få bedre kontrol over negative følelser og tanker, og dermed bryde ud af de depressive mønstre.

PTSD

Med PTSD kan metakognitiv terapi hjælpe med at reducere overdreven bekymring og grubleri, som ofte er forbundet med lidelsen. Terapiens mål er at lære klienten at kontrollere tankeprocesserne og undgå at blive fanget i negative tankecyklusser.

ODC

Metakognitiv terapi for OCD handler om at ændre den måde, man forholder sig til sine tanker og følelser, frem for at ændre tankernes indhold. I stedet for at forsøge at ændre eller kontrollere tvangstanker, fokuserer terapien på at reducere den tid og energi du bruger på dem, og på at ændre dine reaktionsmønstre.

Hvorfor skal du vælge metakognitiv terapi?

Lyder følgende som noget for dig? Kunne du tænke dig at prøve at have

– fokus på tankemønstre frem for indholdet i tankerne?

– få et kortere behandlingsforløb sammenlignet med nogle andre terapiformer?

– modtage evidensbaseret terapi med dokumenteret effekt?

– en terapiform som kan være hjælpsom på tværs af problemstillinger?

Metakognitiv terapi er en effektiv metode, der kan hjælpe dig med at ændre den måde, du oplever dine tanker på, og dermed mindske symptombyrden af mange psykiske udfordringer. Hvis du ønsker mere information eller overvejer terapi, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.

Psykolog Stine Sulen

Onlineterapi
Mobil :
Adresse :
Vibeengen 9, 8541 Skødstrup
CVR :
39 76 84 37
Dansk Psykolog Forening